Medierne

Jeres opgave


VM nærmer sig. Afholdelsen er blevet rykket for at undgå Qatars værste varmegrader og hoteller, stadions, metroer, motorveje og landingsbaner er blevet bygget med lynets hast, så landet er VM-klar.


Ingen sportswashing uden omtale. Hvordan vil I som medier forholde jer til, at det faktisk i høj grad er gennem jer, at den sportswashing som Qatar har gang i, kan lykkes? Hvis ingen snakker om VM, opnår Qatar ikke det, de ønsker: at fremme deres lands image. Men som medier er I også netop sat i verden for at fortælle om det, der sker i verden. Derfor skal I beslutte: Vil I boykotte at dække VM i Qatar? Og hvis ikke: hvad vil I dække op til og under VM, og hvordan? Hvilke slags kilder vil I interviewe, hvilke historier, vil I gå efter?


➜ Først skal I læse "Ting I skal overveje"

     denne side og diskutere hvordan I mener medierne bør

     tackle situationen

➜ Herefter skal I mediernes indbakke og tage de nye

     informationer med i jeres overvejelser

➜ Når I har truffet jeres beslutning, klikker I videre til

     næste side

1

Indbakke

Ting I skal overveje


Den fjerde statsmagt

Som medie har I funktion som "den fjerde statsmagt". Det betyder at udover den dømmende magt (domstolene), den udøvende magt (regeringen) og den lovgivende magt (Folketinget og regeringen). bliver massemedierne nogle gange kaldt for den fjerde statsmagt, fordi medierne har en vigtig kontrollerende funktion i et demokrati ved at holde øje med, at magthaverne ikke misbruger deres magt. Hvordan har dette ansvar som fjerde statsmagt betydning for, hvordan I skal forholde jer til VM i Qatar?

Pressefrihed

Det er velkendt at pressefriheden i Qatar er under pres og flere vestlige journalister er blevet overvåget og anholdt i landets forsøg på at styre hvilke kilder der tales med og hvilke historier der fortælles. Samtidig har Qatar betalt kendte som David Beckham og Peter Schmeichel for at tale godt om VM, og der findes flere eksempler på fans der er blevet betalt af Qatar for at dele positive historier om landets VM. Der tegner sig et billede af, at det kan være svært at stole på kilder i Qatar.


Økonomi

Læsere og seere er alfaomega for, om I som medie har en berettigelse. Sport er vigtigt for mange mennesker og der er rigtig, rigtig mange danskere der ser med, når det danske landshold er med i de store internationale turneringer. Sidst landsholdet var afsted var til EM, hvor over 2 millioner danske seere fulgte med i semifinalekampen mellem England og Danmark. Og interessen er også stor ved dette VM: selvom der ved årets start udbrød krig i Europa - for første gang siden 2. verdenskrig - da Rusland invaderede Ukraine, så er VM i Qatar alligevel det mest googlede emne i hele 2022. Har I som medie råd til, ikke at give den gas med VM-historier?